I forbindelse med sygdom, er det altid en god ide at rådføre sig med stuens personale, hvis der er tvivl om hvorvidt barnet kan komme i institution.

Vi retter os efter de generelle retningslinjer vedr. sygdom (www.sst.dk), som sundhedsstyrelsen har udfærdiget, og som vi ligger på Tabulex ved fx maveonde, lus eller lign..

Børnene skal kunne deltage i dagens almindelige aktiviteter. Det kan være godt, at gøre sig bevidst, at der er forskel på at på at være hjemme, og så her i institutionen sammen med 20 andre børn.

Vi ringer indimellem børn hjem som ikke har feber, men som er så sløje at de ikke kan deltage i dagens gang, medmindre de sidder på en voksens arm. Her har børnene brug for mere omsorg og nærhed end vi i institutionen kan tilgodese.

Ligeledes er det vigtigt, at I fortæller os om særlige ting, der kan have betydning for barnets ophold i institutionen. Det kan være at barnet reagerer anderledes, end det plejer. Det giver os mulighed for, at drage omsorg for jeres barn på den bedste måde.

Under Corona er der særligt skærpede retningslinjer og vi følger derfor nøje sundhedsstyrelsens udmeldinger løbende.
Så snart, der er ændringer slås det op på Tabulex.