Motorik

Udviklingen af motoriske færdigheder er afgørende for alle børn.
En god motorik styrker ikke bare dit lille barns bevægelser, men det er rent faktisk også grundlaget for, hvordan dit barn senere finder balancen til at kravle, gå, løbe og ikke mindst evnen til at tilegne sig sproget.

En sikker motorik betyder trivsel for dit barn, både mht. barnets interpersonelle kompetencer, som de sociale kompetencer.

Verden bliver så meget større, når man selv kan handle i den.

I vores samvær med børnene, er vi dagligt med til at støtte op om barnets bevægertrang. Tænk på det uoverskuelige arbejde et lille barn må gennemgå, fra at være passivt og blive transporteret rundt, til pludselig selv at kunne færdes omkring på egne ben. Denne udvikling synes vi er fundamental for ethvert barn, og vi har i Skovvænget derfor valgt at sætte fokus på motorik.

Vi afholder en månedlig sanse/motorik dag, hvor vi åbner dørene igennem hele huset. Der er forskellige stationer hvor børnene bliver udfordret motorisk og sanseligt.

Ligeledes forsøger vi at bryde med traditionen for at pædagogisk arbejde med motorik foregår indendørs. Udendørs er der højere til loftet, og der er plads til at bevæge sig. Derfor er vi optaget af at vores at vores have har mange forskellige underlag, vi har løbecykler/motorcykler. Vi benytter den nærliggende skov, hvor der er rig mulighed for at klatre op og ned, går på line og klatre i træer.

Vi arbejder i 2013/14 på at dele haven op i forskellige zoner, hvor der er plads til fordybelse, en zone hvor de mindste vuggestuebørn kan lege uden forstyrrelse, cykelzone til cykler osv.